Barnets motorisk udvikling: Hvad skal mit barn kunne, når det starter i skole?     

Første skoledag er en milepæl, som de fleste børn og forældre møder med sommerfugle i maven. Det er forståeligt. Barnet skal danne nye sociale relationer, være næsten selvhjulpen, og skal kunne følge med i undervisningen. Skolestart er en kæmpe omvæltning i barnets liv med mange nye krav.

Heldigvis får de fleste børn en god start på deres skolegang, men desværre er der også nogle børn som oplever mistrivsel i skolen. En af årsagerne til mistrivsel kan være motoriske vanskeligheder.

Motoriske vanskeligheder kan nemlig gøre det svært at deltage i lege og sociale sammenhænge med de andre børn i skolen, hvilket kan få stor betydning for barnets trivsel og sociale relationer.

I denne blog gennemgår vi, hvilke motoriske færdigheder et barn i indskolingsalderen gerne skal kunne mestre.

HVAD ER MOTORIK?

Motorik er evnen til at udføre bevægelser med kroppen. Barnets motorik udvikler sig med alderen og gennem kropslige erfaringer. Det er således vigtigt, at børn får mange erfaringer med mange forskellige bevægelser i løbet af deres barndom. Man opdeler motorik i grovmotorik og finmotorik.

Grovmotorik

Grovmotorik bruges til at styre de store muskelgrupper i kroppen til at udføre færdigheder som at gå, løbe, hoppe, kaste og gribe. Disse færdigheder er bl.a. vigtige for barnets evne til at deltage i bevægelseslege og sport.

Finmotorik 

Finmotorik bruges til at styre de små muskelgrupper i kroppen til at udføre færdigheder som at skrive og tegne, klippe med en saks, knappe trøjen, lyne bukserne og binde snørebånd. Disse færdigheder er bl.a. vigtige for barnets selvhjulpenhed og deres evne til at følge med i undervisningen.

Eksempler på funktionelle færdigheder ved skolestart

Sundhedsstyrelsen angiver en række eksempler på færdigheder, som børn i forskellige aldre bør have tillært sig. Et barn på 5 år forventes at kunne; cykle, gynge, kaste genstand (f.eks. en bold), lave kolbøtter, hænge i armene, løbe harmonisk, gå balance på bænk eller bom, klatre (træ, rebstige, klatrevæg).

Eksemplerne kan hjælpe forældre med at vurdere om deres barns funktionelle færdigheder er aldersvarende. Det er dog vigtigt at understrege, at børn med manglende færdigheder ikke nødvendigvis har alvorlige motoriske vanskeligheder. En sådan vurdering skal udføres af en ekspert på området.

SÅDAN UNDERSØGER SKOLESUNDHEDSPLEJERSKEN MOTORIKKEN VED INDSKOLINGSUNDERSØGELSEN

I Danmark har alle skoler tilknyttet en skolesundhedsplejerske, som ved indskolingsundersøgelsen i forbindelse med skolestart gennemgår en række øvelser med barnet, for at iagttage om barnet er motorisk aldersvarende.     

Sundhedsplejersken vurderer udførelsen af følgende færdigheder: gang, hoppe, balance, gadedrengeløb, stå på højre hhv. venstre ben, kast bold højre henholdsvis venstre hånd, gribe bold, valgt hånd og håndgreb. Til hver færdighed er der kriterier for opnåelse af vurderingen ”ingen bemærkning” (kvaliteten af udførelsen er alderssvarende).

Hvis der ved indskolingsundersøgelsen vurderes at barnet har motoriske vanskeligheder, kan skolesundhedsplejersken henvise til tilbud om motorisk træning, kommunal fysioterapeut, ergoterapeut eller praktiserende læge. De konkrete tilbud afhænger af de lokale forhold.

Ca. en tredjedel af alle børn får bemærkninger til motorikken ved skolestart

Data fra 5.963 børn der deltog i indskolingsundersøgelsen i skoleåret 2018/2019 viser følgende:   

• 29 % får mindst én bemærkning til motorisk udvikling ved indskolingsundersøgelsen

• 6 % får mindst to bemærkninger til motorisk udvikling ved indskolingsundersøgelsen.

• 6,3 % får mindst tre bemærkninger til motorisk udvikling ved indskolingsundersøgelsen.

Børn, som får bemærkninger til tre eller flere dele af motorikundersøgelsen ved indskolingsundersøgelsen, har motoriske vanskeligheder af mere alvorlig grad, som kan skyldes en motorisk udviklingsforstyrrelse kaldet DCD (Developmental Coordination Disorder).

Børn som får mindre end tre bemærkninger vil sandsynligvis ikke have DCD, men vil derimod kunne betegnes som motorisk usikre eller motorisk uprøvede.  

Hvornår bliver dårlig motorik, starten på et stort problem?

Hvis barnet føler sig motorisk kompetent til at deltage i de lege, som klassekammeraterne leger, er en dårligere motorik ikke et stort problem. Barnet vil ikke være den bedste til legen, men det gør ikke noget. Legen er stadig sjov, og barnet er med i fællesskabet omkring den. Over tid vil den motoriske forskel til klassekammeraterne udligne sig, efterhånden som barnet får flere oplevelser med bevægelse og bliver ældre.

Hvis barnet derimod ikke føler sig motorisk kompetent, kan den dårligere motorik få alvorlige konsekvenser for barnets fremtidige trivsel og udvikling. Legen i skolegården bliver utryg og ubehagelig. Barnet vælger at stå udenfor. Idrætstimerne skal bare overstås.    

Hvis barnet er væsentlig dårligere motorisk end klassekammeraterne kan barnet også blive ufrivilligt udelukket fra deltagelse i lege. Hvorfor kaste en bold til én som aldrig griber den? Udelukkelse fra lege fører hurtigt til social isolation og dårligt selvværd.

Hvad enten barnet vælger at sidde udenfor legen frivilligt eller ufrivilligt, vil det kun bidrage til at barnet kommer endnu mere bagud motorisk sammenlignet med klassekammeraterne.

Hvordan understøtter jeg mit barns motoriske udvikling?

• Sørg for at barnet bevæger sig nok. Børn skal være fysisk aktive mindst 60 min om dagen. Minimum 3 gange ugentligt skal de deltage i aktiviteter der styrker muskler og knogler. For de yngste børn kan aktiviteterne være lege, hvor der indgår løb, hop, spring og kast.

• Vær opmærksom på skærmforbruget. Tid foran skærmen, går fra den tid, det er muligt at være fysisk aktiv. Forældre kan gå foran som rollemodeller og selv reflektere over, hvordan de bruger skærm i hverdagen.

• Bevægelseskultur i hjemmet. Forældres holdninger, overbevisninger, egen adfærd og støtte til deres barn har stor indflydelse på barnets holdninger og adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Vær en rollemodel. Deltage selv i fysisk aktivitet, og vær fysisk aktiv sammen med barnet.

• Gode oplevelser med bevægelse. Giv dit barn morsomme og mindeværdige oplevelser med fysisk aktivitet. Jo flere positive oplevelser med fysisk aktivitet i barndommen, jo større sandsynlighed for at barnet vil finde glæde ved fysisk aktivitet senere i livet som ung og voksen.

Husk, alle børn udvikler sig i deres eget tempo, så det er vigtigt at være tålmodig og støttende. Det skal være sjovt at bevæge sig!

Mission Let’s Go Heroes

Let’s Go Heroes er udviklet af familiefædrene og bevægelsesnørderne, Michael Bertelsen, Fysioterapeut og Ph.d. i Sundhedsvidenskab, og Thomas Iburg, Illustrator og tidligere Danmarksmester og Nordiskmester i Judo.

Sammen vil de gøre det nemt at igangsætte alsidige, morsomme og mindeværdige bevægelseslege for børn mellem 4 og 8 år. Bevægelseslege som kan skabe en bevægelsesglæde der rækker ind i ungdommen og voksenlivet.

Let’s Go Heroes er bevægelse i børnehøjde!